Juelsmindeegnens Y´s Men And Women's Club
Y´s Men And Women's Club Juelsmindeegnen er en velgørende forening, der støtter humane og sociale frivillige arbejder samt børne- og ungdomsarbejde på egnen. Desuden bruger vi ca. 20 % af vore midler på tilskud til det internationale støttearbejde overalt i verden.
Juelsmindeegnens Y's Men And Women støtter
Vi giver til grupper og sammenslutninger med medlemmer i alle aldre, hvor vi finder, at vores hjælp virkelig kan gøre gavn.
Der skal dog være tale om frivilligt, ulønnet arbejde, da vores vedtægter forbyder os at støtte institutioner, der er etableret og drives af kommuner, regioner eller staten.
Dette betyder dog ikke, at f.eks. frivillighedsgrupper på plejehjemmene er udelukket, og i det hele taget ser vi meget gerne ansøgninger fra alle, der mener at have et formål, som vi har en mulighed for at række en hjælpende hånd.
Vi er desuden positive overfor at medvirke ved forskellige partnerskaber med kommune, foreninger, organisationer og virksomheder, der er til gensidig gavn for alle parter.
Vi håber på mange velbegrundede ansøgninger og ser frem til at høre fra jer ved næste uddeling.
Retningslinjer for uddeling af økonomisk støtte
Hvordan og til hvad kan jeg søge støtte?
Der kan ydes tilskud til:
- Lokalt børne-og ungdomsarbejde
- Internationale og lokale sociale, humanitære arbejder
- Lederuddannelse i forbindelse med frivilligt humanitært og arbejde
- Indkøb af nye ting og iværksættelse af tiltag, der kan gøre en forskel på det pågældende sted
Der kan ikke ydes tilskud til:
- Foreningers og organisationers driftsudgifter
- Personlige udgifter f.eks. i forbindelse med volontørarbejde og studierejser
Vi uddeler donationer 2 gange årligt i forbindelse med vores loppemarked på
Bæklund, Overby i juni og december.
Ansøgningsfrister: 1. maj og 1. november
Ansøgningen stiles til:
Klubbens præsident på mail: juelsmindeegnens.ys.mens.club@gmail.com
Ansøgningens indhold:
- Foreningens, organisationens og/ eller ansøgers navn, adresse, e-mail og tlf. nr.
- Foreningens eller organisationens kontaktperson.
- Oplysninger om foreningens eller organisationens arbejde.
- Oplysninger om baggrunden for ansøgningen
- Hvad der ansøges til og det ansøgte beløbs størrelse
- Oplysninger om projektets økonomi
- Oplysninger om der er ansøgt hos andre donorer
- Har vedkommende tidligere modtaget bidrag fra Juelsmindeegnens Y’s Men And Women’s Club
- Oplysninger om kendskab til Juelsmindeegnens Y’s Men And Women*s Club
- Bankkonto til indsættelse af donationen